Refleksioner over studiegruppe
I begyndelsen af eksamensperioden var jeg en del af en større studiegruppe sammen med bl.a. Nina, Janne, Emilie og Mikkel.
Gruppen voksede hurtigt og endte med at tælle op mod ni personer. Selvom det var lagt op til meget sparring og fælles fremdrift, blev min deltagelse mere begrænset, især efter at jeg blev sygemeldt.
I starten havde jeg glæde af gruppen, hvor vi udvekslede idéer og snakkede om teorier som design thinking, farveteori og afleveringsdokumentation.
Da jeg blev sygemeldt, blev jeg nødt til at trække mig fra den daglige kontakt, og resten af forløbet har jeg hovedsageligt arbejdet alene. Det har både været en fordel og en udfordring. På den ene side har jeg manglet det daglige fællesskab og sparring – og jeg kan godt se, at jeg kunne have rakt mere ud, selvom det har været svært at finde overskuddet. På den anden side har det givet mig ro og frihed til at arbejde i mit eget tempo uden at skulle “stå til ansvar”, når jeg havde dårlige dage.
Jeg har følt mig ret alene i perioder – især fordi de andre var længere fremme og allerede i gang med nye opgaver. Men samtidig har jeg også oplevet, hvordan dét at sidde selv og kæmpe med design og kodning har givet mig et stærkere ejerskab og en større forståelse for mit eget arbejde. Jeg kunne mærke, at selv i de perioder hvor motivationen var lav, så blev jeg grebet af det, når jeg sad med designet – og det var det, der holdt mig i gang.
Samlet set har jeg lært, at jeg godt kan arbejde selvstændigt – men at jeg også har brug for sparring og støtte for at udvikle mig. Det vil jeg tage med mig fremover. Hvis jeg står i en lignende situation igen, vil jeg forsøge at række lidt mere ud, også selvom det er svært. For jeg har mærket, at selv små input fra andre kan gøre en stor forskel.